Bivirkninger og risiko

Bivirkninger og risiko

Fjernelse af tatovering bør ikke give ar.

Ofte er der ingen voldsomme bivirkninger ved at have fået laserbehandling. Nogle kan godt risikere at tatoveringen begynder at klø en del. Det er helt normalt. 

Behandling af sort tatovering, giver ikke sårdannelse. Fordi strålen rammer blækket uden at skade vævet. Behanling af farvede

Vabler

Gul og rød farve behandles med en grøn laserstråle. Denne stråle kan godt give vabler. Vabler er ikke farlige, men skal passes med omhu. Hvis en vabel bliver stor, skal man prikke den med en steril nål. Men hvis du kan bevare vablerne indtakte, så er det bedst. Men dette bør du blive instrueret i af din laserspecialist.

Pigmentforandring er klart den mest udbredte bivirkning. 

Det er ofte ved behandling af farvede tatoveringer, at pigmentforandring kan opstå. Primært grundet dannelse af vabler. Derfor er det vigtigt at pleje sine vabler ordentligt efter behandling.

Pigmentforandring og ardannelse sker også ofte grundet brug af forkert eller ringe udstyr.

Men langt de fleste pigmentforandringer og ardannelser sker på grund af uerfarne behandlere.

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email

Tænk jer om når i vælger klinik

Blog banner

Jeg har i løbet af en uge haft 3 forskellige kvinder forbi klinikken med helt røde bryn. De var ikke røde p.g.a. blækket, de var røde fordi de var blevet fejlbehandlet med alt for meget kraft på tidligere behandlinger.

Jeg vil virkelig gerne understrege, at bare fordi en klinik har en pæn hjemmeside eller de giver jer et godt tilbud, betyder desværre ikke at de har erfaring med at behandle tatoveringer.

Mange ser laserbehandling som en “let” indtægtskilde. Det betyder at de mener at hvis de bare køber noget dyrt udstyr, så kan de bare begynde.

Jeg ser rigtig mange fejlbehandlede tatoveringer. Tatoveringer som kunne have været fjernet uden pigmentfejl eller ardannelse. Når vi snakker om fjernelse af tatovering med laser, så er det vigtigt at fortælle at der er en vanvittig stor forskel på hvordan de forskellige farver skal behandles.

Mange tatovører har en formodning om at de bare kan sætte en tilfældig fra personalet til at behandle tatoveringer. Og det går bare ikke.

Så se altid efter:

  • Før og efter billeder

  • Uddannelse

  • Kundeanmeldelser

Efterbehandling

Efterbehandling og Pleje

Lige efter behandlingen

Din behandler instruerer dig i efterbehandlingen og anbefaler hvilken salve du bør bruge. Behold plasteret på til der er mulighed for at give tatoveringen noget luft.

De første 2-3 dage efter behandling

Hold det behandlede område rent og tørt, mens det heler. Rengør området forsigtigt med sæbe og vand og dub det derefter tørt med papir. Rør ikke mere end nødvendigt ved det behandlede område. Barbering bør undgås i det behandlede område, indtil det er fuldstændig helet.

Salve

Du bør smøre din tatovering 2 gange om dagen, i den første uges tid.
Sørg for at salven der bruges, ikke er for fed.

Træning

De fleste kan allerede træne samme dag, som de har fået en behandling. Undgå dog at tage plasteret af, før efter træning. Sørg for ikke at bruse direkte på det behandlede område i de første 2 dage

Nedkøling

Is har en rigtig god effekt på det behandlede område i det første døgn efter laserbehandlingen. Det reducerer ubehag og dæmper udviklingen af vabler.

Sårdannelse

Man danner ikke sår af at få en behandling. Nogle udvikler små vabler efter en behandling. Dette er dog primært ved behandling af røde, gule eller orange farver.

Vabler

Vabler er en almindelig sideeffekt, når det kommer til fjernelse af tatoveringer. Det bedste du kan gøre, er at bevare vablen. Men det er vigtigt at vablen ikke bliver revet af, så det efterlader åbent sår. Hvis du er i tvivl om hvorvidt du kan bevare den intakt, så prik hellere hul på vablen med en steril nål.

Tid imellem behandlinger

Der skal gå minimum 6 uger imellem hver behandling.  Det er den tid hvor dine hvide blodceller kæmper for at nedbryde de knuste blækpartikler fra tatoveringen.

Kløe

Kløe er en rimelig udbredt eftervirkning på en behandling. Det kan klø rimelig meget i noget tid. Det er ofte grundet en mindre allergisk reaktion.

Sol

Undgå solarie i de første 2-3 uger efter behandling. Hvis du skal være i solskin, så brug en faktor 50. Efter en måneds tid kan du igen være ude i solen. MEN HUSK SOLCREME.

Farvede tatoveringer

Ved fjernelse af farvede tatoveringer, kan der være lidt strengere krav til pleje i dagene efter en behandling.  Men det instruerer din behandler dig om.